Home  

USA 1-23 juni 2012

Seattle -

Se alle billederne

Fredag 1. juni Seattle - Arlington 91 km
Flyveturen Kbh-Frankfurt-Seattle forløb fint. Tiden 1.40 time til skift i Frankfurt var passede.

Over Grønland kom jeg pludselig i tanke om at jeg have glemt rejsebeskrivelsen "Road Trip USA". Jeg brugte derfor 1 time i det nærmeste Mall (Southcenter) ved lufthavnen i Seattle på at købe den. Var først inde i en antikboghandel, som havde bogen fra 1999. Jeg turde ikke andet end give de 6$ for bogen. Ekspedienten var dog flink og viste mig videre til en Barnes & Noble boghandel i den anden ende af centeret. Her kunde de først ikke finde bogen, men da jeg lød lidt desperat, var ekspedienten en engel og ledte igen, hvorefter hun så heldigvis fandt bogen. De havde også det fine store Michelin 761 kort over hele USA + det lidt mindre fra Rand McNally.

Jeg fik købt ind i Seattle Premium Outlet (nær Arlington). Over for mit motel i Arlington ”Smokey Point Motor Motel” var der et vaskeri. Klokken var blevet 18, og jeg havde været oppe i over 24 timer, så jeg var træt. Det viste sig heldigvis at der også her var en engel. Jeg kunne få personalet til at vaske de 6 kg nyt tøj for bare 12$. Jeg kunne så bruge de 2 timer til at få en gang friturestegt fisk på det lokale Roadhouse. Ingen Sam Adams øl, så jeg måtte nøjes med en Seven Up.

Godt træt gik jeg i seng kl. 20.

Ca. 18 grader og finregn hele dagen.

Lørdag 2. juni Arlington - Kellogg 600 km
Oppe kl. 6, frisk og veludhvilet. Kom af sted ved 9 tiden.

Jeg kom forbi den samme mand der laver håndgjorte knive som sidste år, og jeg lod mig også denne gang friste til at købe en kniv.

Ellers var det samme vej som sidste år. I Spokane kom jeg ved en fejl ind på Interstate 90. Kl. 18.30 gad jeg ikke køre længere, og var nået til en lille by ved navn Kellogg, hvor jeg fandt Trail Motel og en mexicansk restaurant.

11 grader om morgenen, senere op til 22 grader og mest tørt

Søndag 3. juni Kellogg – Kalispell - Columbia Falls 334 km
På grund af at min overbo var oppe til 4 om morgenen og lavede en del støj, sov jeg ikke særligt godt. Var af sted kl. 6, på vej mod Kalispell for at finde ind på Highway 2 igen, og for at købe en campingstol. Så snart jeg kom af Interstate 90, var det igen det smukke Montana, som jeg huskede det fra sidste år - bløde bakke og små bjerge + søer + kvæg på markerne. Der var også en politibetjent, som standsede mig fordi jeg ikke stoppede helt op ved et stop skilt. Jeg slap dog med en advarsel, sikker fordi jeg var turist fra udlandet ;)

Var inde og få kaffe ved en af de små kaffeskure, og fik en snak med damen, som gav mig gode råd om Glacier National Park, som jeg skal køre igennem mandag. I Kalispell fandt jeg hurtigt en luksus campingstol, 29$. Til gengæld var det umuligt at opdrive en dypkoger til at varme vand til min Nescafe. Ikke engang en elektrisk kedel var det til at opdrive. Efter at have været inde i 5 forskellige forretninger, opgav jeg at finde en.

Klokken var kun 14, så jeg kørte videre mod bjergene. I Columbia Falls fandt jeg et motel til 80$, hvilket ikke er dyrt så nær en af de store turistattraktioner. Jeg var fremme før 15, så jeg havde god tid til at ordne billeder og skrive denne dagbog. Det eneste sted at spise, var en lokal burger-bix.

10-14 grader, en regnbyge hen under aften.

Mandag 4. juni Columbia  Falls - Glasier NP - Malta 618 km
Glædede mig meget til at skulle køre vejen ”Going-to-the-sun Road” i Glacier NP. Desværre viste det sig, at den først var åben fra 15. juni. Jeg valgte så en anden vej som gik nede ved bjergets fod. Den var også flot, men kan nok ikke måle sig med den anden.

Da dagen således gav mig mere tid, bestemte jeg for at begynde turen hen over det store flade Great Plains på ca. 1600 km. Og det er virkelig flat. Du komme med lange mellemrum gennem små byer, som ikke engang har et motel (hvilket er usædvanligt i USA).

Stoppede ved et mindesmærke som var overmalet og brugt som skydeskive af de lokale. Masser af knust glas rundt omkring. Unge frustrerede uden arbejde ?

Ved 17.30 tiden var jeg nået til en lille by ved navn Malta hvor jeg overnattede. Fik en enkelt øl til maden, hvorefter jeg følte mig meget træt.

Temp. startede med 10 grader i Columbia Falls og sluttede med 25 da jeg var fremme i Malta.

Tirsdag 5. juni Malta – Grand Forks 886 km
Oppe kl. 6, der var allerede 19 grader varmt. Kom af sted kl. 7.30 og kørte hele dagen gennem det samme landskab. Dog skete der det, at da jeg kørte ind i North Dakota over middag, begyndte der at komme små søer langs vejen, det havde der ikke været i Montana. Jeg så køer på markerne, men nu ikke særligt mange.

Fremme i Grand Forks kl.19.30 og igennem endnu en tidszone. Så 2 tidszoner og 4 stater på de første 5 dage. Temp. var oppe på 29 grader ved ankomst Grand Forks.

Onsdag 6. juni Grand Forks – Ashland 582 km
Var af sted ved 8 tiden i 18 graders varme. Fandt er lille stykke strand ved Leech Lake i Chippewa National Forest (nær Bemidji) hvor jeg kunne spise frokost og slappe af en ½ times tid.

Havde læst i bogen Road Trip USA, at Duluth var en overset lille perle, men da jeg nåede frem, var det småkøligt og det regnede.

Så jeg fortsatte til  byen Ashland som ligger ved Lake Superior. Her så jeg noget så sjældent som en almindelig cyklist. Der var også et par flotte vægmalerier.


Jeg spiste på en kinesisk restaurant. Ud over de sædvanlige store portioner, havde de en uskik med at putte små snack stænger i både suppe og hovedret. Det var ikke lige noget for mig.

Torsdag 7. juni Ashland – Iron Mountain 299 km
Endelig fik jeg mig en god nats søvn. Gik i seng kl. 22 og var først oppe 8.45. Helt fantastisk. Hotellet var med morgenmad, så jeg kom ikke af sted før kl. 10.30, så nu var jeg endelig en rigtig turist !

Igen fandt jeg en sø hvor jeg kunne sidde i vandkanten i min fine stol. Det var i et ressort område, men jeg havde ikke problemer med at finde et fredeligt sted og sidde en times tid og lade tankerne vandre.

Dagens tur foregik gennem smukke skove med lette bakker så man fik et fint view over landskabet. Da kl. var 17.30 var jeg nået til Iron Mountain, og det virkede som et passende sted at overnatte.

Her fandt jeg også en flot Indian motorcykel, ellers ser man næsten ikke andet end Harley Davidson.

Pigerne i receptionen på Super8 motellet var meget søde. Da de hørte, at jeg var dansker, fortalte de mig, at området var meget kendt af sine pastie. Det er dog ikke kager, men indbagte kartofler med kød.

Fredag 8. juni Iron Mountain – Manistique 177 km
Var af sted ved 8-tiden i skyet vejr. Kørte mest langs kysten og var inde i Escanaba og se Sand Point Lighthouse. Her mistede jeg desværre min tro følgesvend, det franske termometer.

Termometeret havde jeg købt i Frankrig den første gang jeg var der, og jeg har haft stor glæde af det på mine rejser, især fordi det var så lille.

 Derefter tog jeg en afstikker ud af Highway 183 til enden af vejen, som var et lille fiskeleje ved navn Fairport fyldt med lystfiskere. Jeg kørte denne omvej fordi der ifølge ”Road Trip USA” var en smuk Fayette Historic State Park med nogle velbevarede huse.. Det eneste sted man kunne komme ind i parken, var til en campingplads, så det var lidt af en skuffelse. Husene udenfor parken var ikke noget at skrive hjem om. Jeg må have overset noget J

På vej tilbage mod Highway 2 begyndte det at regne og lyne kraftigt. Jeg besluttede derfor at stoppe tidligt, og var i Manistique kl.15.30. Her fandt jeg et billigt motel (Star Motel til 46$) med udsigt ud over Lake Michigan.

På motellet kom jeg i snak med naboen, som var radioamatør. Han havde fået lov til at få sit kaldesignal som nummerplade, selv om det indeholdt et Ø, som jo ikke er i det amerikanske alfabet.


Der var også andre "sjove" nummerplader, som man næppe vil finde i Danmark.

 

Der havde været op til 25 grader midt på dagen, men pga. regnen faldt temperaturen en del til aften.

Har nu stillet den sidste time, så jeg er på New York tid (6 timer bagud DK)

Lørdag 9. juni Manistique – Sault Ste. Marie 251 km
Kom af sted kl 9 i 19 graders varme. Kørte langs vandet til St. Ignace og derfra motorvejen til Sault Ste. Marie, hvor jeg var fremme allerede kl. 14.

Havde på forhånd booked hotel Algonquin på den canadiske side. Der var en kæmpe tv-skærm på værelset, som var alt for stor i forhold til værelsets størrelse. En ny ting vedrørende TV. Når du sætter på mute får du undertekster i Canada - smart fundet på.

Desværre var der også levende musik på hotellet, og gæsterne stod og talte (højt) lige under mit vindue til hen ved 3 tiden om natten.

Hotellet lå tæt på havnefronten, som var meget flot med en park og springvand uden i floden.

25 grader det meste af dagen

 

Søndag 10. juni Sault Ste. Marie – Spanish 222 km
Kom af sted ved 8 tiden, igen en varm dag fra morgenstunden. Troede jeg skulle ud og køre mellem en masse lastbiler på Highway 17, men der var næsten ingen lastbiler på vejen, og heller ikke så mange personbiler.

Der var kønt langs floden og søen, og jeg fik fotograferet et par huse. Så et reklameskilt ved vejen efter et par timers kørsel, som reklamerede for Waterfalls Lodge, som så godt ud.

De fleste overnatningssteder ligger ude ved Highway 17 med deraf følgende bilstøj, men det her lå 5 km inde i landet ved en sø. Helt fantastisk sted med hytter til 113 CAN dollar. Her var meget fredeligt, lige hvad jeg trængte til.

Mandag 11. juni Spanish – Niagara Falls 619 km
Stod op kl. 5 og var af sted kl. 6 med retning mod Niagara Falls. Det drejede sig ikke om at se noget på turen, som for det meste var på 4-sporet highway, men at få kørt de 600 km.

Jeg var fremme kl. 13.30 i 26 graders varme. Hotellet Fairway Inn ligger meget centralt med egen P-plads, og kun ganske få gæster. Jeg tror der var 40 værelser og max 5 gæster.

Var nede og kikke på de 2 vandfald, og derefter oppe i den roterende restaurant i Skylon Tower. Fantastisk udsigt, og udmærket middag. Godt at jeg var så tidligt fremme, for kl. 18 begyndte det at regne.

Tilbage på hotellet skulle der tages en beslutning om hvor jeg skulle hen herfra. Det endte med, at jeg besluttede mig for at køre til tilbage på den oprindelige rute, til North Bay.

26 grader og skyet, regn om aftenen.

Tirsdag 12. juni Niagara Falls – North Bay 586 km
Var af sted kl. 7, og kørte af småveje op til North Bay. Kom bl.a. forbi flere gårde med store drejelige solcelleanlæg.

 

I North Bay fandt jeg nok det værste hotelværelse indtil nu. Den indiske ejer ville have 70$, men vi endte med at blive enige om 45 + moms. Det skulle jeg ikke have gjort, Værelse var kun med én lampe til hele værelset, der var huller i væggen som var rep. med tape. Intet køleskab som jeg have bedt om, men han kom dog senere med et fra et andet værelse. Hvorfor jeg ikke bare fik det andet værelse, ved jeg ikke. Men det var måske i endnu dårligere stand ;)

Havde heldigvis købt en kedel, som både kunne koge vand og opvarme mad. Jeg havde indkøbt noget færdiglavet indisk mad til at afprøve apparatet med.

Gik en tur downtown North Bay, og det mindede om hotellet. Alt på hovedgaden var snusket og beskidt, mange butikker stod tomme. Dette var virkelig en by der var ramt af de dårlige tider.

Onsdag 13. juni North Bay – Montreal 603 km
Oppe igen kl 5.30, turde ikke bruge badet (for ulækkert). Så jeg var af sted kl. 6, en ulækker oplevelse rigere ;)

Morgenen startede koldt, kun 8 grader kl. 6.

Havde en rigtig fin tur, først til hovedstaden Ottawa, hvor jeg kørte forbi parlamentet, men stoppede ikke op for at gå en tur i byen. Herefter fortsatte jeg mod Montreal af Highway 148 på den nordlige side af Ottawa River.

Det minder meget om kystvejen derhjemme, der var rigtig mange flotte huse på store grunde ned til floden. Krisen kradser dog også i Canada, der var mange huse og luksusbiler til salg (a vendre).

I nærheden af Montreal prøvede jeg at finde et billigt hotel, men det første jeg var inde på var der alt optaqet, så det endte med at jeg kom ind på Quality Inn til 103$. Hvilket absolut ikke var billigt, men på det tidspunkt have jeg nok snart kørt 30-40 km omvej for at finde et hotel, så jeg gad ikke lede længere. Mærkeligt, at det skulle være så besværligt at finde et sted at sove i så stor en by.

Torsdag 14. juni Montreal – Montpelier 285 km
Efter en god nats søvn, var det tid at forlade Canada, og vende tilbage til USA. Jeg have sørget for at bruge de sidste CAN$, da jeg ikke regner med at komme tilbage igen lige med det samme.

Fortsatte af Highway 2 ned over Lake Champlain Islands og videre til Montpelier. Ifølge min bibel "Road Trip USA" skulle der være flere køer end mennesker, og mange traktorer på vejene. Det var nu ikke min oplevelse, det var en smuk tur med små idylliske landsbyer + en enkelt lidt større. Det er vist Vermonts turistparadis.

Som sædvanlig var der selv i de små byer flere kirker.

Behagelig temperatur på 22-24 grader og solskin.


Fredag 15. juni Montpelier – Danville (Marshfield) 55 km
Opdagede om morgenen at Montpelier er hovedstaden i Vermont, på trods af at byen kun har 7.500 indbyggere. Var inde og se regeringsbygningen og de 2 kamre. Dette er USA's mindste hovedstad, og der er kun samling i perioden januar-april. Resten af året passer politikerne deres almindelige job som landmænd, advokater osv.

Efter ca. 30 km kom jeg til Marshfield Inn & Motel. Her var jeg allerede kl. 11, men det så så hyggeligt ud, at jeg besluttede mig for at blive der og overnatte.

Der var en dejlig stor have med skyggefulde træer, som jeg kunne sidde under og nyde den naturlige skygge. Sjovt at sidde og se trafikken køre forbi, der var en del motorcykler og store campingvogne trukket af pickups. Derudover en flot udsigt ud over marker, skov og bjerge.

Frokosten fik jeg i den nærmeste lille by Marshfield mod øst i cafe/bakery Rainbow Sweets, hvor alt var hjemmelavet. Sjovt lille sted med 6 små borde og en hyggelig vært som kendte Skagen, af alle steder.

Eftermiddagen tilbragte jeg i haven og sad og nød udsigten. Hen under aften kom der et ægtepar med to dværg gravhunde. Jeg nåede desværre ikke at hilse på dem, da de var inde og spise i byen og kørte tidligt om morgenen.

Lørdag 16. juni Marshfield – Gorham 182 km
Stod op til en smuk morgen med solskin (som det har været de fleste morgener på turen).

Havde bestemt mig for at tage op på områdets højeste bjerg Mt. Washington. Da jeg nåede frem til starten af ruten op af bjerget ”Mt. Washington Auto Road” var vejen spærret på grund af et motionsløb. Jeg besluttede mig for at køre til den nærmeste by og overnatte, og så tage turen op på bjerget tidligt næste morgen.

Inden jeg nåede til bjerget, var jeg inde på det lokale farmer marked, hvor jeg købte økologisk brød med kommen. Jeg har tidligere købt noget mørkt brød i et supermarked, og der var også kommen i. Lidt underlig smag i brød.


Brugte eftermiddagen på at se på bryllup på hotellet (udendørs), samt få vasket for sidste gang på turen.


Spiste på japansk restaurant, i håbet på at få noget ordentligt at spise. Bestilte den dyreste fiskeret, men de 3 slags fisk var dyppet i dej og friturestegt, så det hele smagte ens. Ikke den store succes.

Søndag 17. juni Gorham – Mt. Washington – Augusta (Winthrop) 200 km
Var oppe kl. 6 for at komme op og se Mt. Washington. Jeg var heldig at det var halvklart på toppen det første kvarter. Herefter var det overskyet, og der var ikke meget at se. Turen op og ned var beskrevet som en vanskelig opgave for bilen, men det var noget pjat. Man kunne sagtens køre op med en almindelig bil. Min 4x4 Jeep Liberty klarede det naturligvis uden problemer.

For en gangs skyld købte jeg ind i turistbutikken på toppen af bjerget. Jeg troede jeg havde mistet min cap, så jeg købte en i butikken, sammen med en sjov T-shirt.

Efter en time på toppen kørte jeg ned igen. Lidt nede af bjerget fik jeg øje på sort røg et stykke væk, men kunne ikke se hvad der var sket.

Fortsatte af Highway 2 og gjorde en afstikker ned til Belgrade Lake og videre syd på forbi Augusta (hovedstaden i Maine) til E. Winthrop længere ude af vejen. Her prøvede jeg at få en hytte ved Maranacook Lake, men de ville kun leje ud for mindst 2 nætter. Jeg kørte tilbage til hovedvejen, hvor jeg fandt det udmærkede Cobbossee Motel.

Mandag 18. juni Winthrop – Bar Harbor 245 km
Var vågen allerede kl. 2, og kunne ikke sove mere. Kl. 4 stod jeg så op og lavede en kop kaffe.

Kom af sted ved 8 tiden, og kørte forbi en Triumph forhandler i Augusta, som jeg have set dagen før. På nettet stod der at der var lukket om mandagen, men det passede heldigvis ikke. Fik en sludder med ejeren af butikken, han kørte selv Rocket III Touring, ligesom jeg.

Lod mig friste til at købe en Triumph skindjakke. På det tidspunkt var jeg ikke klar over at jeg ville skifte til BMV i august måned :)

Da jeg kom ud på øerne og Acadia National Park blev det meget turistet, som at være på Skagen. Robbins Motel 4 km udenfor Bar Harbor havde det mindste værelse jeg har oplevet de 3 år jeg har kørt rundt i USA, til gengæld kostede det kun 39$, årets billigste overnatning.

Jeg tilbragte eftermiddagen inde i Bar Harbor hvor jeg så på folkelivet i turistfælden. Fik naturligvis fisk til aftensmad, og sluttede af med at høre det lokale byorkester give koncert i parkens pavillon.

De lød lige så forfærdeligt, som man kunne forvente. Især en ældre herre på tværfløjte var streng at høre på. Efter 3 numre kunne mine øre ikke klare mere.

 

Tirsdag 19. juni Bar Harbor – Rye Beach 368 km
Kørte langs kysten på Highway 1, på nær 50 km, som jeg tog på Interstate 95, da man ikke så så meget af kysten på Highway 1. Og så kan man lige så godt tage den hurtigere motorvej.

Da jeg kom lidt syd for Portsmouth i New Hampshire fandt jeg ”Rye Beach Motel and Cottage” hvor jeg holdt ind for natten. Jeg besluttede mig for at tager en luksusovernatning på B&B i Providencetown ude på Cape Cod næste dag.


Nede på stranden fik jeg syn for at der bygges i meget forskellig stil, og meget tæt på vandet.

 

Om aftenen sad jeg udenfor i min stol i 23 graders varme og nød det dejlige klima. Jeg aftalte med værten, at han fik min gode campingstol, da jeg ikke regnede med at få brugt for den på den sidste del af turen.

Onsdag 20. juni Rye Beach – Provicetown 315 km
Oppe kl 7 og kunne nyde min morgenmad kl. 7.30 i 24 graders varme. Det bliver vist en lun dag. Det blev det, 33 grader om eftermiddagen.

Provincetown viste sige at være hjemsted for mange homoseksuelle. Derudover virkede den som så mange andre turistbyer = temmelig kedelig.

Blev desværre irriteret på mit B&B The Beaconlight Guest House til 200$. Det er det første sted hvor der var et brev på værelset, der beder om at man betaler 10% for service. Det blev jeg ærlig talt lidt sur over. Normalt bestemmer man selv hvor meget man vil betale for at få gjort rent.

Morgenmaden var heller ikke nogen succes, den forgik ved et lille bord i køkkenet, samtidig med at personalet vaskede op osv.  Der var simpelt hen ikke plads nok, når alle gæster kom og vil have morgenmad på samme tid.

Surt show at den dyreste overnatning på turen skulle blive sådan en skuffelse.

Torsdag 21. juni Provincetown – New Haven 360 km
På ejeren af B&B anbefaling kørte jeg om morgenen ud på stranden udenfor byen. Det var her jeg skulle have fundet mig et hotel. Her var dejlig roligt og med en smuk natur, hvilket ville have passet mig bedre end turistfælden inde i Provincetown.

Kørte sydpå, og gjorde en afstikker ind omkring Newport i staten Rhode Island. Yrsa blev lidt forvirret, fordi jeg var kommet til at sige nej til betalingsveje. Det blev dog rettet, så jeg for 4$ kunne komme over en af øerne og videre på Interstate 95 ned til New Haven, hvor jeg havde bestilt den sidste overnatning på Super8. Var fremme allerede kl. 15 i 36 graders varme. Godt at aircondition virkede, og at der var køleskab på værelset.

Fredag 22. juni New Haven – Newark lufthavn 150 km
Kunne desværre kun sove til kl. 7, men jeg havde dog fået en god nats søvn. Brugte formiddagen på at pakke, og tog af sted mod Newark kl. 11. Kom ind igennem en del af New York, havde troet at motorvejen gik helt udenom byen. Var fremme i lufthavnen Newark kl. 14.30, så jeg var i god tid. Glemte at fylde bilen op med benzin, så det kommer nok til at koste lidt J

Flyveturen hjem startede med 2½ times forsinkelse på grund af tordenvejr over Boston, og vi skulle naturligvis sidde ude i flyet, hvis der pludselig skulle sket en opklaring så vi hurtigt kunne komme afsted. Som sædvanlig kunne jeg ikke sove i flyet, men holdt mig allievel vågen til kl. 20 da jeg var vel hjemme i Malmø og sov herefter til søndag morgen kl. 8, og vågnede frisk og veludhvilet.

Dette har været en rigtig dejlig tur, men den kom ikke helt op på sidste års niveau, hvilket jeg heller ikke havde forventet. Første gang man prøver noget er nu engang noget særligt.

Nu tror jeg at jeg har set nok af USA for denne gang, så der går nok lidt tid, inden jeg tager derover igen.